Stamtræ
Ole Pedersen Balle VI.H.3. Født: Ole Pedersen Balle, 18. juli 1935, Balle, Balle Sogn, Hids Herred, Viborg Amt som søn af Johannes Pedersen Balle og Ellen Kirstine Pedersen Død: 2014
Gift 28/12-1957 med Lillian Lykke Rasmussen, Aarhus
Bosat: Langkærvej 3, 1 sal t.h., Tilst, 8381 Mundelstrup.
Ole Pedersen Balle gik i skole i Balle, hvorefter han uddannedes som kolonialkommis.
I 1957 tog han handelseksamen fra Den jyske Handelshøjskole i Århus.
Han aftjente sin værnepligt ved Dronningens livregiment i Ålborg 1958-1959.
Efter hjemsendelsen havde han ansættelse ved fa. Århus Sten- og Grus Kompagni 1959-1961, drev købmandsforretning i Kongens Thisted og Hornum til 1965.
Familien flyttede nu til Århus, hvor han fik ansættelse ved fa. Tage Vanggaard, kjoler en gros, Århus, først som produktionsplanlægger og fra 1970 som driftsleder af Edb-afdelingen. 1974 fik han ansættelse ved Data-Inform A/S, Risskov, hvor han var ansat i produktionsplanlægningen til februar 1978, hvorefter han blev indkøbschef samme sted, I 1978 tog han merkonom eksamen i regnskabsvæsen, desuden har han taget forskellige aftenkurser indenfor EDB.
|