Stamtræ
Viktor Møller Jensen I.D.2. Født: Viktor Møller Jensen, 27. maj 1911, Åle Sogn, Vrads Herred, Skanderborg Amt som søn af Jens Peter Jensen og Ane Kirstine Johansen Møller Gift 11/01-1980 med Palma Marie Pedersen, Horsens
Bosat: Åle Bygade 3, Åle, 7160 Tørring.
Viktor Møller Jensen gik i skole i Rie, hvorefter han var ved landbruget nogle år, bl.a. på Bjerregård i Rie. Han uddannedes som kolonialkommis i Rask Mølle og hjemme hos faderen. Efter endt læretid havde han ansættelse som kommis i Horsens, Rårup og København. Han har været elev på Borup Højskole i København samt taget 2-årig handelseksamen fra Horsens Handelsskole. I 1943 overtog han moderens købmandsforretning i forpagtning og købte den i 1948, hvorefter han drev den til 29. september 1979. Han har nu lotterikollektion for Landsbrugslotteriet.
|