Stamtræ
Henning Andersen VI.G.1. Født: Henning Andersen, 12. februar 1939, Tjele Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt som søn af Sofus Christian Andersen og Anine Jensine Svejstrup Gift 30/09-1962 med Henny Balle, Levring kirke
Bosat: Ålborgvej 2, Bjerregrav, 9632 Møldrup.
Henning Andersen gik i skole i Vinge, Demstrup og Hvam, hvorefter han i 1 år havde plads hos gdr. Karl Erik Vestergaard, Bisballegaard, Sjørslev.
Han aftjente sin værnepligt på Flyvestation Karup 1958-1959.
I 1964 købte han en ejendom på 16 tdr, land i Hvam og drev den til 1968, da familien flyttede til Demstrup, hvor de boede til 1978. Han var da beskæftiget som handelsmand, ligesom han arbejdede ved entreprenør Gunnar Brock, hvor han tidligere havde været.
I 1978 købte de ejendommen i Bjerregrav, den er på 20 tdr, land. Foruden at drive ejendommen driver han handel med grise og kreaturer.
|