Stamtræ
Lars Hedegaard Peitersen IV.G.2.a. Født: Lars Hedegaard Peitersen, 24. april 1949 som søn af Frands Peter Hedegaard Peitersen og Vita Margrete Sørensen Gift 11/09-1976 med Anne Marie Madsen Jensen, Hinge Kirke
Bosat: Almtoftvej 50, 8620 Kjellerup.
Lars Hedegaard Peitersen gik i skole i Kjellerup og afsluttede skolegangen med 9. klasse, hvorefter han var elev på Sømandsskolen i Svendborg. Efter endt skoleophold sejlede han for rederiet Lauritzen ½ år, derefter ½ år med skoleskibet Danmark.
1966-1970 uddannedes han som elektriker hos installatør Th. Nielsen og E. Juhl, Kjellerup.
Han aftjente sin værnepligt ved Søværnet 1970-1971, han gjorde da tjeneste ved Tamburkorpset.
I 1974 tog han installatøreksamen i Århus og var derefter beskæftiget som elektriker, til han sommeren 1976 fik ansættelse ved Kjellerup El-forsyning.
Han har været aktiv musiker og spillede på guitar og trompet. Han begyndte omkring 1965, 1967-1977 spillede han i Bayon-Danes, som han startede sammen med Bill Jensen, Kjellerup.
|