Genealogical Tree
Ellen Pedersen
IV.C.
Born: Ellen Hansen, september 29. 1897, Skovsborggaard, Levring Parish, Lysgård District, Viborg County as Daughter of Jens Hansen and Marie Jensen
Deciesed: februar 16. 1985, Sjørslev
Buried: Sjørslev
Married 12-01-1920 to Niels Pedersen, Thorning Church
Bosat: Tinghøjvej 16, Demstrup, 8620 Kjellerup.
Ellen Krestine Jettebine Hansen gik i skole i Hvam og Knudstrup.
Hun har været beskæftiget ved husgerning og tjent forskellige steder, bl.a. i Kjellerup, Vium Østermark og i Demstrup.
Efter giftermålet passede hun ejendommen, når manden var ude at køre.
Ved ægteparrets guldbryllup skrev avisen:
“Tirsdag den 1. december holder husmand Niels Pedersen og hustru, Demstrup, guldbryllup.
Niels Pedersen er Født på Rishøjgård i Vium Sogn, som søn af den kendte Peder Kr. Pedersen, hvis efterkommere i de senere år har holdt store slægtsstævner.
Niels Pedersen havde i sine unge år plads forskellige steder og var en vinter elev på Vestbirk Højskole.
Hans kone, fru Ellen Hansen, er Født på Skovsborggård i Levring, som datter af gårdejer Kr. Hansen og hustru.
Familien flyttede senere til Knudstrup, og her kom hun til at leve det meste af sin barndom. Som ung kom hun i huset på Rishøjgård, og det resulterede i, at hun d. 1. december 1920 blev gift i Thorning Kirke med sønnen på gården, Niels Pedersen.
Han havde kort forinden købt en mindre ejendom i Demstrup, her kom ægteparret til at øve deres livsgerning, og her bor de stadig.
Niels Pedersen havde mange jern i ilden. Han kørte i 11 år mælk til mejeriet og kørte i 13 år mejeriets salgsvogn i Demstrup By. Desuden kørte han tørv, træ mm.
Begge ægtefæller har øvet et godt og prisværdigt livsværk igennem de mange år. I ægteskabet er der fire sønner og en datter, der alle bor på Viborg-egnen.”
Ellen boede i nogle år efter Nielses død (formentlig 1971) på deres lille landbrug, hvor stald og lade var blevet bygget om til beboelse, her i boede Ejgild (søn) med sin kone Gunvad, og deres 4 børn. De sidste år boede hun på Sjørslev Plejehjem.